Kalender 2018

Vi planlægger cirka 20 aftener med danske kunstnere og event i vores “Secret Garden”, som er en koncerthave med plads til 350 gæster. Ud over underholdning vil der være en stor barbecue buffet med noget for en hver smag. Entre og buffet koster 30,- euro. Billetter kan købes i Alt om Alanya Cafe fra den 4. marts. Samt hos Mixx Travels og Apollos guider.

Vi laver i år også en kæmpe VM fest og viser alle Danmark  kampe på storskærm med grillbuffet, flag og balloner, hot dogs i halvlegen og herlig musik før og efter. Det bliver en kæmpefest.

Programmet er fortsat foreløbig – men her kan du se nogle af de datoer og artister der er faldet på plads.

23. maj.2018
kl 19.00

Lune Carlsen med Søren Sebber

Vi starter kl. 19.00 med en forrygende bbq med alt hvad hjertet begærer.
Lune Carlsen er vores mest populære gæst og sidste år samlede han fulde huse ved alle 3 koncerter.
En hel aften med Kim Larsens herlige sange fremført med energi og en helt særlig kontakt til publikum. Lune Carlsen er garant for en fest og en helt særlig stemning.
Oplev en aften hvor hele familien kan hygge og få en god aften sammen. Entre inkl. bbq 30 euro.

16. juni – 15. juli

VM fest på Dolphin
Vi giver fuld gas til alle Danmarks VM kampe. Storskærm, lækker fodboldbuffet, hot dogs i pausen, ansigtsmaling med Mixx Travel og Apollo guider, flag og balloner. Det bliver en kæmpe fest.

Vi har også sørger for musikken fra 16/6 til 1/7 er DJ Espen Svenning klar før og efter. Han er også aktuel og kendt fra Danmarks pop talent. Derudover vil populære Thomas Jones også være med til at skabe fest fra den 24/6 til og med den 1/7.

Og fra 2/7 til 17/7 er duoen Claus og Morten klar – de er kendt for at kunne skabe en forrygende fest og spiller lige netop det publikum kan li.

Entre inkl. stor Dolphin fodboldbuffet og hot dog i halvleg: 20 euro. Børn: 10 euro.

Foreløbigt program:

2/6 Danmark – Sverige kl. 19.00. Billetter kan købes i cafeen
9/6 Danmark – Mexico kl. 19.00. Billetter kan købes i cafeen
16/6 Danmark – Peru kl. 17.00. Billetter kan købes i cafeen
21/6 Danmark – Australien kl. 14.00. Billetter kan købes i cafeen.
26/6 Danmark – Frankrig kl. 16.00. Billetter kan købes i cafeen.
15/7 VM finalen kl. 17.00 Vises i cafeen.

 

4/7 og 11/7
kl 19.30

Claus og Morten med gæster

Vi starter kl. 19.00 med en forrygende bbq med alt hvad hjertet begærer.
Claus og Morten er en duo der skaber fest og godt humør uanset hvor de kommer. De spiller det publikum kan li og kvaliteten er helt i top, når de to glade spillemænd ruller sig ud.
Samtidig vil de få et par skønne gæstesolister på besøg – der vil sætte ekstra gang i festen.
Ta hele familien med til en hyggelig aften i Secret Garden – entre 30 euro.

18. JULI2018
kl 19.30

Lune Carlsen med Søren Sebber
Vi gentager successen med dette forrygende makkerpar der altid er garant for fuld hus, fantastisk stemning og alt det bedste fra Kim Larsens store sangskat.

En aften man ikke må gå glip af – det blir fantastisk.

25. juli 2018
kl 19.30

Det er dansk – det er dejligt aften
Med sangerinden Stephanie Ravn  i spidsen skal vi have en aften med al det bedste fra den danske sangskat. Hun synger det bedste fra Anne Linnet, Søs Fenger, Sanne Salomonsen, Lis Sørensen og flere af de skønne og store danske sangerinder. Hun bakkes op af Søren Sebber og farmand Jan Carlsen + et par overraskelser. Det blir en forrygende fest – med masser af dansk musik ogskønne artister.

www.facebook.com/stephanieravnmusic

1. august 2018
kl 19.30

Trio Sussi & Leo

Vi gentager successen fra sidste år med uforlignelige Sussi og Leo. Det var en super aften med fuld fart over alle og en helt forrygende fest.
De kan stadig skabe en fest som ingen andre – og mange har ønsket dem tilbage på Dolphin. Så glæd jer til den 1. august – der bliver fest og gang i hele Oba 🙂

12. september 2018
kl 19.30

Dolphin All Stars 

De spiller alt fra AC DC til Himmelhunden – disse fantastiske musikere kommer og gir fuld gas i 3 timer og laver årets havefest. Tag danseskoene med og kom med til en forrygende aften helt i Dolphins ånd – festligt – folkeligt og smadder hyggeligt.

Som altid vores dejlige bbq menu og kæmpe dessertbord. Entre og mad kun 30 euro.

19. september 2018
kl 19.30

Den røde tråd

Vi har fundet Danmarks ubetingede bedste Shubidua cover band. Når man lukker øjnene er man i tvivl om det er Bundesen og co der gir gas. Kom og oplev en forrygende aften med alle de store hit som aalle kan synge med på – og oplev Den røde tråd for fuld udblæsning. Det blir en fest. Entre og BBQ kun 30 euro.

https://www.facebook.com/denroedetraad/?ref=br_rs

23. – 30. september 2018
kl 19.00

Jazz under palmerne 23-30 september
Jazzorkestret Royal Garden  kommer i uge 39, derudover vil der være 1 tyrkisk band der spiller glad New Orleans jazz. Vi arbejder også med Alanya kommune om at få et lettisk jazzband på besøg.

Så glæd jer til vores jazz tradition i uge 39.

Jazz på havnen er fra 20-24 september.

10. oktober 2018
kl 19.00

John Mogensen Live

Så lykkedes det at få fat i det originale John Mogensen coverband. På utallige opfordringer får vi nu en hel aften i John Mogensens ånd med kolde fadøl og nogle af de bedste danske evergreens.

John Mogensen Live deltog i den officielle 40 års hyldest, har medvirket på lydsiden på filmen om John Mogensen og spiller så man ikke kan høre forskel.

Glæd jer til en forrygende koncert. Entre og bbq kun 30 euro.

https://www.facebook.com/groups/johnmogensenlive/

17. oktober 2018
kl 18.30

Lune Carlsen

Jan Carlsen er Danmarks bedste Kim Larsen kopi, han siger det bare ikke selv. Alle steder han optræder, er publikum ellevilde med den herlige scenekunstner der altid er garant for en god fest. Oplev en aften fuld af Kim Larsen klassikere i vores skønne Secret Garden.

Musik på Dolphin